Kvalitetsstyring

Kvalitetssikring

I henhold til § 71 i loven om gymnasiale uddannelser fastlægger institutionens leder et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelserne og undervisningen.

Af bekendtgørelse om gymnasiale uddannelser kapitel 10 §§ 59-63 fremgår, at skolen anvender systematisk kvalitetsudvikling og resultatvurdering med henblik på, at institutionen sætter egne mål for og udvikler kvaliteten i sine gymnasiale uddannelser og enkeltfag og opnår resultater i uddannelserne og enkeltfagene i overensstemmelse med de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, jf. § 1, stk. 4, i lov om institutioner for almen gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og § 1, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

§ 60. Kvalitetssystemet skal indeholde en procedure for en årlig selvevaluering og den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.

Stk. 2. Institutionens kvalitetssystem skal fastlægge en procedure for inddragelse af elever/kursister og lærere og skal omfatte selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes/kursisternes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelse.

§ 61. Institutionen beslutter, hvordan dens evalueringsstrategi, jf. § 19, og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem.

§ 62. På grundlag af selvevalueringen udarbejder institutionen årligt en skriftlig opfølgningsplan.

Stk. 2. Institutionens opfølgningsplan skal indeholde oplysninger om ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen samt en plan for, hvordan handlingerne iværksættes og evalueres.

Stk. 3. Institutionens bestyrelse drøfter på et møde den gennemførte selvevaluering og lederens forslag til opfølgningsplan. Institutionen offentliggør efterfølgende selvevalueringen og opfølgningsplanen på institutionens hjemmeside.

Stk. 4. De seneste tre års opfølgningsplaner skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.
§ 63. Som led i institutionens selvevaluering gennemfører institutionen årligt en måling af elevernes trivsel.

Stk. 5. Institutionen offentliggør resultaterne af målingen på sin hjemmeside uden oplysninger, som kan henføres til enkeltindivider.

Herning HF & VUC anvender et kvalitetssikringssystem, der skal sikre gode resultater og en fortsat stærk skoleudvikling. Der anvendes en kombination af big data: Eksamener og prøver, løfteevne, gennemførsel, national trivselsmåling, overgangsfrekvens mm. og small data: Observationer, feed back, samtaler, interviews mm.

Udgangspunktet for kvalitetssikringssystemet er gældende lovgivning på området samt skolens egen strategi, mål og handlingsplaner.

Det er skolens overordnede mål at:

  • Den enkelte elev/kursist skal blive så dygtig som mulig
  • Alle elever skal udfordres uanset social baggrund
  • Eleverne/kursisterne skal trives på skolen

Skolens mål er, at kursisterne opnår faglige, studiemæssige, personlige og sociale kompetencer, der gør dem klar til videre uddannelse og som samtidig gør dem i stand til at øve indflydelse på deres egen livssituation og blive aktive deltagere i et demokratisk samfund.

Over en årrække er der på Herning HF & VUC opbygget en evalueringskultur gennem individuelle elevvurderinger, evaluering af undervisningen, elevtrivselsundersøgelser, medarbejdertrivselsundersøgelser og en række evalueringer af de indsatsområder, der knytter sig til skolens strategiplan. Skolen har primært fokus på formative evalueringer og arbejder kontinuerligt med at sikre forbedringer i en løbende udviklingsproces. Den summative evaluering vedrører eksamensresultater, overgangsfrekvens, gennemførselskvotient, medarbejdertrivsel- og elevtrivselsmålinger.

Herning HF & VUC har i 2016 vedtaget en strategi – ”Herning HF & VUC – vision 2020”, der beskriver skolens overordnede strategiske mål og fokusområder frem mod år 2020. Medarbejdere, ledelse, elevråd og bestyrelse har bidraget til udvikling af strategien.

De overordnede strategiske indsatsområder er:

På alle indsatsområder er der opstillet mål samt forventninger til målopfyldelsen.

Hent en oversigt over strategisporene i de 5 overordnede strategier.