Studiemiljø og faciliteter
Studiemiljø og faciliteter
Vores studiemiljø og faciliteter er en vigtig del af hverdagen på Herning HF & VUC. Vi tilbyder bl.a.:
- Café Brorson
- Undervisningslokaler og studieområder
- IT-afdelingen
- Pædagogisk Værksted.
Café Brorson
Vores kantine er et centralt rum på skolen og et hyggeligt sted at mødes i løbet af dagen. I Café Brorson finder du et spændende udvalg af lette retter, salatbuffet, sandwicher, dagens ret og meget mere. På infoskærmen i kantinen og rundt om på skolens øvrige infoskærme kan du se ugens menu.
Morgenmad
Hver dag mellem kl. 07.30 – 08.00 kan du købe morgenmad i kantinen.
Åbningstider
Kantinen er åben alle hverdage fra 07.30 – 13.45.
Undervisningslokaler og studieområder
I alle undervisningslokaler kan du komme på vores trådløse netværk og interaktive tavler. Vores musiklokale og naturfagslokaler har alt det udstyr, der er brug for i undervisningen.
Vores bygninger byder på forskelligartede læringsrum med mulighed for fordybelse, koncentration, variation, dialog, kreativitet og bevægelse.
Udover undervisningslokaler har vi på skolen åbne områder med plads til gruppearbejde og socialt samvær. Vores store atrium, hvor de forskellige etager er forbundet med trapper og gangbroer, indbyder elever og kursister til at mødes på tværs af klasser og uddannelser. Det er også et fedt sted at lave gruppearbejde.
IT på skolen
For at få adgang til vores trådløse netværk skal du installere programmet Tryllehat. Udenfor døren til IT-afdelingen (lokale A204) er der et USB-stik, hvor du kan hente programmet. Når du har installeret Tryllehat, skal du bruge dit UNI-login for at logge på. Du kan bruge Tryllehat til Windows PC, Windows Tablet og Macbooks.
Du får dit eget personlige netværksdrev (P-drev), når du logger dig på vores trådløse netværk. Det er en god idé at gemme dine dokumenter på OneDrive eller P-drevet, så du også har dem, hvis du skulle være så uheldig, at din PC går i stykker.
Via internettet må du kun hente filer og data, som er lovlige og ikke er beskyttet af ophavsret. Det er forbudt at sælge, udlåne eller videregive ulovlige programmer, film eller billeder.
Hvis du har problemer med at logge på vores trådløse netværk, har glemt dit UNI-login, ikke kan logge på LUDUS Web eller har brug for hjælp til vores IT-udstyr, er du velkommen til at henvende dig i IT-afdelingen.
LUDUS Web
Vi bruger LUDUS Web til skemaer, opgaver, fraværsregistrering og meddelelser. Husk at logge på LUDUS Web dagligt, så du kan holde dig orienteret om lektioner, opgaver og meddelelser. Vi bruger af og til LUDUS Web til at udsende SMS’er. Husk derfor at give Administrationen besked, hvis du får et nyt mobiltelefonnummer.
Pædagogisk Værksted
På Pædagogisk Værksted får du udleveret de bøger, du skal bruge i undervisningen. Det er også her, du kan kopiere, printe og købe relevante materialer til dit studie.
Pædagogisk Værksted er åbent:
Mandag til torsdag: | 08.00 – 13.00 |
Fredag: | Lukket |
For alle elever og kursister
Aflevering af lånte materialer
Bøger og andre materialer afleveres efter brug - dvs. enten ved afslutning af det pågælende fag eller i forbindelse med udmeldelse.
Eksamens- og prøvereglement
I vores eksamens- og prøvereglement kan du bl.a. læse om til- og framelding til eksamen, mødetidspunkter, brug af hjælpemidler og hvad der sker, hvis du får uretmæssig hjælp til eksamen
Forsikring
Hvis du kommer til skade på skolen, har vi ikke nogen forsikringsordning, der dækker. Læs mere om hvordan du bør være forsikret.
Studieboliger
En studiebolig / ungdomsbolig er for dig, som er under uddannelse. Læs mere om dine muligheder for at bo tæt på skolen.
Studiekort
Som elev/kursist på Herning HF & VUC har du mulighed for at oprette et studiekort hos Studiz.
Studie- og ordensregler
Herning HF og VUC har et værdigrundlag, der skal sikre, at alle kursister trives, at de udfordres og lærer så meget, som de kan. For at det kan lade sig gøre er det vigtigt, at alle overholder vores studie- og ordensregler.
Studiemiljø og faciliteter
Læs mere om kantinen, lokaler, IT på skolen og Pædagogisk Værksted.
Transport og parkering
Læs mere om offentlig transport til og fra skolen, parkering samt ungdomskort.
Vigtige datoer i skoleåret
Hvornår er der fællessamlinger, gallafest og dimission? Se en oversigt over vigtige datoer i skoleåret.