Sport og beredskab
HF Sport og beredskab er for dig, som drømmer om at at blive politibetjent, paramediciner eller ansat i militæret eller Beredskabsstyrelsen. Du lærer om personlighedstyper, stress og coping, kommunikation og samarbejde og kulturmøder.
Fagpakken Sport og beredskab arbejder fagene idræt og psykologi sammen. I idræt er forståelsen for gruppedynamik, ledelse og samarbejde væsentlig, imens psykologisk indsigt er afgørende for at skabe et effektivt og sammenhængende hold.
Overvejer du en karriere, hvor det at kunne navigere og håndtere udfordrende opgaver er en del af hverdagen, er HF Sport og beredskab lige noget for dig.
Arbejd med din fysiske og psykiske styrke
I fagpakken arbejder idræt og psykologi sammen. Idræt giver dig – udover viden om fysisk aktivitet og tekniske færdigheder – en forståelse af, hvordan kroppen reagerer på træning, konkurrence og belastning. Du lærer at optimere fysisk præstation gennem strategi, træning og biomekanik – og du lærer at forstå, hvordan idræt spiller en rolle i samfundet i dag og har gjort i et historisk perspektiv.
I psykologi dykker vi ned i den mentale side af sporten. Vi fokuserer på, hvordan tanker, følelser og adfærd påvirker sportspræstation. Her kigger vi bl.a. på aspekter som motivation, fokus, håndtering af pres og stress samt opbygning af mental styrke – som er nødvendig i de jobs, hvor du måske kommer til at stå i fysisk og psykisk pressede situationer.
POP
Igennem projekt- og praktikperioder (POP) kommer du til at arbejde med din teoretiske viden i praksis, når du f.eks. kommer på træningsbanen på en kaserne. Her kan du afprøve din viden om personlighedstyper, stress og coping, samarbejde m.m.
Fag på Force
Obligatoriske fag:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik C
- Idræt C*
- Praktik- og projektforløb
To faggrupper:
- Faggruppe 1: Kultur- og samfundsfag (Historie B, Samfundsfag C, Religion C)
- Faggruppe 2: Naturvidenskab (Biologi C, Geografi C, Kemi C)
Fagpakke:
- Idræt B
- Psykologi C
- Valgfag B **
* Skal angives på www.optagelse.dk