Business og økonomi
Drømmer du om at bane vejen til forretningsverdenen? På HF Business og økonomi møder du andre med samme interesser som dig. I kommer til at lære om økonomi som tal sort på hvidt, men også om at forstå økonomi i en samfundsmæssig kontekst. Du kan f.eks. læse videre på erhvervsakademiet, når du er færdig på HF med fagpakken Business og økonomi.
Fagpakken Business og økonomi er noget for dig, som:
- vil vide mere om økonomi og samfund
- drømmer om at iværksætte og drive egen virksomhed
- vil have indsigt i din egen og virksomheders økonomi.
Med de erhvervsrettede fag på fagpakken Business og økonomi kommer du til at arbejde med markedsføring, virksomhedsdrift, innovation og kommunikation i forretningssammenhæng.
Matematik og erhvervsøkonomi
På Business og økonomi har du særligt fokus på fagene matematik og erhvervsøkonomi. I matematik får du de grundlæggende færdigheder for at arbejde indenfor de økonomiske fag. I erhvervsøkonomi møder du en række cases, som illustrerer, hvordan du arbejder med samspillet mellem fagene i praksis.
Vi samarbejder med erhvervslivet
I faget erhvervsøkonomi bliver du undervist af lærere fra Erhvervsakademi MidtVest. Her får du en smagsprøve på at være en del af et videregående uddannelsesmiljø samtidig med, at du tager din ungdomsuddannelse på Herning HF & VUC.
Fag på Business og økonomi
Obligatoriske fag:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik C
- Idræt C eller kreativt fag C*
- Praktik- og projektforløb
* Billedkunst, mediefag eller musik
To faggrupper:
- Faggruppe: Kultur- og samfundsfag (Historie B, Samfundsfag C, Religion C)
- Faggruppe: Naturvidenskab (Biologi C, Geografi C, Kemi C)
Fagpakke:
- Matematik B
- Erhvervsøkonomi C
- Valgfag B**