Åbent hus • Autismeklassen
Onsdag den 28. januar 2026
Kom og hør mere om autismeklassen til åbent hus.
Mere info på vej…
Besøg HF autismeklassen – for unge med autisme
Skriv til vores leder af autismeklassen, Tina Bækgaard, på tb@hhfvuc.dk eller ring til hende på 40 80 88 40 for at aftale et uforpligtende møde, hvor du kan besøge skolen og høre mere om autismeklassen for at finde ud af, om det er det rette for dig.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvem kan søge optagelse i autismeklassen?
- Du kan søge ind i autismeklassen, hvis du vil tage en helt almindelig HF – men har brug for rammer, der passer til dig som autist.
- I autismeklassen får du en HF, hvor vi planlægger skoledagen, så den passer til dig med autisme.
- Hver dag møder du dine klassekammerater, som – ligesom dig – har søgt ind i en klasse specielt tilrettelagt for unge med autisme.
- For at blive optaget i autismeklassen skal du have en autismediagnose.
- Du skal have afsluttet 9. eller 10. klasses eksamen.
Vil du høre mere om dine muligheder for at gå i autismeklassen, kan du bestille tid til en samtale hos Tina, som er leder af autismeklassen. Det gør du ved at skrive til hende via linket til mailen herunder. Så vender hun tilbage til dig hurtigst muligt.
Det første år i autismeklassen
Der er plads til højst 12 elever i autismeklassen. Det første år er du sammen med din klasse i alle fag. Her arbejder du med de obligatoriske fag og almene studiekompetencer. I undervisningen lægger vi vægt på ro, overskuelighed og struktur, så du får mest muligt ud af hver eneste skoledag.
Du lærer skolen at kende, og du hører om de øvrige aktiviteter – som du er velkommen til at deltage i, når du har lyst.
Det andet år i autismeklassen
På andet år kan du vælge imellem mange fagpakker og valgfag. Her mødes du flere gange om ugen – sammen med nogle af dine klassekammerater – med andre hold. Du kan læse mere om både fagpakker og valgfag her.
Fleksibilitet i undervisningen
Undervisningen ligger typisk mellem kl. 08.10 – 15.15. Har du i en periode brug for en mere individuel, fleksibel løsning, er det muligt.
Hos os har vi flere afdelinger, som vi kan samarbejde med. På den måde kan vi i fællesskab tilpasse dit skoleforløb efter dine behov. I nogle tilfælde kan der være tale om at gøre forløbet længere og med færre fag ad gangen. Eller der kan være tale om, i en periode, at følge nogle af fagene online.
Studietimer
Når du har studietimer på skemaet, er der en lærer til stede ligesom i de øvrige timer på skolen. Vi bruger bl.a. studietimerne til lektielæsning.
Aktiviteter på skolen
Flere gange om året har vi hyggelige aktiviteter som for eksempel fredagscaféer og fester. Du vurderer selv dit behov for at deltage i aktiviteterne i takt med, at du bliver mere og mere fortrolig med skolen.
Din helt egen mentor
På Herning HF & VUC er vi sammen om at lære. Derfor får du din egen mentor, som bl.a. hjælper dig med gode studievaner. Din mentor kan også støtte med strategier og redskaber, så du får en mere overskuelig hverdag.
Ligesom vores øvrige HF-elever har du desuden mulighed for individuel studiestøtte hos vores studievejledere.
Egne lokaler
Autismeklassens lokaler er indrettet på en måde, som imødekommer behovet for struktur og faste rutiner.
- Autismeklassen har sit eget lokale på skolen.
- Du får din egen faste plads i jeres klasselokale.
- Hvis du får brug for det, kan du trække dig tilbage i jeres hvilerum.

Kontakt vores leder af ASF/HF3

Tina Bækgaard
Leder af ASF/HF3 og underviser
Er du ung med autisme, og ønsker du at tage en komplet HF-uddannelse?
Så er du meget velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du har brug for at spørge om noget.
Tlf.: 40 80 88 40
E-mail: tb@hhfvuc.dk
Ansøgning og optagelse
- Har du spørgsmål vedrørende din ansøgning, kan du kontakte vores leder af autismeklassen.
- Vi har løbende optag, så du kan stadig nå at søge ind på HF via www.optagelse.dk.
Adgangskrav
- Du skal have en autismediagnose.
- Du skal have afsluttet eksamen i 9. eller 10. klasse.
Vil du høre mere om dine muligheder, kan du bestille tid til en samtale. Det gør du ved at skrive til vores leder af autismeklassen eller ringe til skolen på tlf. 96 27 62 00.
Fagpakker
Se her, hvilke fagpakker du kan vælge imellem på HF.
Hvordan er det gået med tidligere elever?
Danmarks Evalueringsinstitut konkluderer, at elever med en autismespektrumforstyrrelse (ASF), som går i en autismeklasse, med større sandsynlighed gennemfører deres ungdomsuddannelse – sammenlignet med elever med en ASF-diagnose, som går i en ordinær klasse. Læs om effektanalysen her.
Fagoversigt
1. semester
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik C
- Billedkunst C
- Faggruppe: Kultur- og samfundsfag
- Faggruppe: Naturvidenskab
- Studietimer
2. semester
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik C *
- Billedkunst *
- Faggruppe: Kultur- og samfundsfag
- Faggruppe: Naturvidenskab *
- Studietimer
3. semester
- Dansk A
- Engelsk B
- Faggruppe: Kultur- og samfundsfag *
- Fagpakke
- Valgfag
- Studietimer
4. semester
- Dansk A *
- Engelsk B *
- Fagpakke *
- Valgfag *
- Større skriftlig opgave (SSO)
- Studietimer
*eksamensfag
