Opkvalificering er en investering i fællesskabet og godt for bundlinjen
Investér i fællesskabet
Din virksomhed er en forretning og et fællesskab for medarbejderne. Gode relationer på arbejdspladsen er et grundlæggende menneskeligt behov, men ordblindhed, manglende danskkundskaber eller IT-vanskeligheder kan være årsager til, at en medarbejder føler sig ekskluderet eller utryg.
Hos Herning HF & VUC har vi kompetencerne til at screene og opkvalificere dine medarbejdere inden for dansk, matematik, engelsk, IT og ordblindhed.
Det er nemt at komme i gang. Undervisningen koster kun et symbolsk beløb og kan tilrettelægges 100 % ud fra din virksomheds behov, og I kan søge løntabsgodtgørelse efter gældende regler.
Har du brug for hjælp?
Vi tager altid udgangspunkt i virksomhedens behov.
Uddannelseskonsulent Vivi Lejsgaard kan rådgive dig om mulighederne for opkvalificering af dine medarbejdere og besvare alle spørgsmål om økonomisk støtte.
Når dine medarbejdere mærker tillid og føler sig som en del af et fællesskab på arbejdspladsen, vil de gøre en ekstra indsats, og du har nemmere ved at fastholde dem. En investering i medarbejderne er en investering i en stærk og sund forretning.
Snakker alle dansk i frokoststuen?
Forudsætningen for at indgå i et fællesskab er at kunne tale sproget.