Studiekort på Herning HF & VUC

Som elev/kursist på Herning HF & VUC har du mulighed for at oprette et studiekort hos Studiz. Du kan enten oprette studiekortet via Studiz’ app eller hjemmeside.

Sådan opretter du dit studiekort via Studiz’ hjemmeside

Hvis du ikke har en smartphone kan du også oprette dit studiekort via Studiz’ hjemmeside.

Når du har oprettet dig skal du logge ind og derefter trykke på ‘Profil’ i øverste højre hjørne. Her finder du knappen ‘Klik her for at se og printe studiekort’. Her har du mulighed for at printe dit studiekort og bruge det på lige fod med det digitale studiekort.

Sådan opretter du dit studiekort via Studiz’ app

Studiekortet oprettes via app’en “Studiekort og digitalt studiekort – Studiz”. App’en er gratis, og du kan finde den på App Store, Google Play og Windows Phone Store.

Når du har installeret app’en skal du åbne den, vælge ‘Log ind’ og derefter trykke på ‘Ny bruger’. Her skal du indtaste dine informationer og huske at vælge “Herning HF og VUC”:

Tjek at du har indtastet de korrekte informationer, og klik derefter på fortsæt.

Du sendes nu videre til UNI-Login, hvor du skal indtaste dit UNI-Login (som du har modtaget separat). Når du har indtastet korrekt UNI-Login, får du adgang til dit digitale studiekort.

Hvert halve år skal din studiestatus bekræftes igen via UNI-Login. Du vil modtage en mail fra Studiz, når dette skal gøres.

Du har nu adgang til Studiz-app’en.

Klik på menupunktet “Studiekort”, for at uploade billede til studiekortet. Det er meget vigtigt, at billedet er sobert og vellignende, da det skal fungere som identifikation og på klasselister.

Når du har uploadet et billede er du klar til at bruge det digitale studiekort som identifikation i butikker med studierabatter.