Undervisningsevaluering

Undervisningsevaluering

Undervisninsgevalueringen omfatter evalueringen af undervisningen i de enkelte fag

Undervisningsevalueringen sikrer, at eleverne løbende inddrages i evalueringen af undervisningen, og at den enkelte lærer/lærerteamet kontinuerligt får feedback på undervisningens tilrettelæggelse og indhold med henblik på pædagogisk og didaktisk refleksion med henblik på at fremme elevernes læring.

Undervisningen evalueres på HF-enkeltfag og toårigt HF formativt gennem løbende evalueringer, der gennemføres af den enkelte faglærer. Der skal ikke anvendes en bestemt metode, men der er krav om systematisk evaluering. Der gennemføres en summativ evaluering af undervisningen årligt i henhold til skolens interne evalueringsplan.

Resultatet af evalueringen drøftes på klassen/holdet: Her drages dels konklusioner på evalueringen og dels aftales det, hvordan der følges op på evalueringen. Evalueringsresultater og konklusioner vil normalt indgå i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen. Skolens ledelse anvender resultaterne af de gennemførte evalueringer i skolens arbejde med at forbedre elevernes faglige udbytte af undervisningen og deres trivsel.

Kursisterne/eleverne er altid inddraget i forbindelse med konklusioner på undervisningsevalueringer. Ledelsen er repræsenteret ved elevrådsmøderne, hvor generelle problemfelter løbende drøftes.