Onsdag den 6. februar blev der danset folkedans på skolen. Vores FVU-hold og en enkelt AVU-klasse deltog. Vi havde fået besøg af instruktør Oda Daniel fra Ikast, der havde taget sin mand, Johannes, med. Sammen kunne de vise dansetrinnene. Vores tidligere kollega, Susanne, var mødt op for at spille violin. Med sig havde hun Steen, der spillede harmonika. Lærere og kursister havde et par herlige timer med dans og godt humør. Her er, hvad nogle af kursisterne har skrevet om arrangementet:

”I starten var det en smule svært at huske bevægelserne, men så blev det nemmere. Vi dansede parvis, derefter skiftede vi partnere, stødte ind i hinanden og lo meget. Det var meget varmt, fordi jeg sjældent danser og ikke er vant til det”.

”I dag har vi danset folkedans. Det var spændende at danse sammen. Det var sjovt, fordi vi gjorde det forkert, når vi dansede”.

”Jeg vil gerne besøge en folkedanserforening og se, hvordan de danser”

”Folkedans er fantastisk. Jeg synes, det var meget godt, fordi vi alle sammen dansede og smilede. Susanne, som er min gamle lærer, spillede meget fint. Vi dansede og lavede sjov. Vi dansede forskellige danse og gik rundt og klappede hinanden i hænderne. Det var godt at danse og lave sjov. Det er også godt for ens hjerte og krop. Vi er glade for det. Mange gange tak”.

”Vi var mange folk: piger, drenge, kvinder, mænd og lærere, der dansede glade sammen med hinanden. Vi blev trætte, svedte og grinede. Vi dansede sammen to og to og fik en rigtig dejlig dag”.

”I går i skolen dansede de studerende folkedans. Det var meget sjovt, men jeg var syg og kunne ikke deltage. Jeg synes, at arrangørerne gjorde det godt, fordi vi havde det sjovt sammen og formåede at lære hinanden lidt bedre at kende. De studerende lærte hurtigt at danse med masser af grin undervejs. Der var to, der spillede på violin og harmonika. Alt i alt havde vi en skøn tid og jeg håber, at vi snart skal havde dette arrangement igen”.

”Vi dansede sammen to og to. Dansene var forskellige fra hinanden. Vi havde det godt”.
”Der var mange mennesker, der dansede to og to. Vi dansede bestemte danse og klappede i hænderne. Damen fortalte, hvordan vi skulle danse og manden hjalp hende. Det var meget sjovt.”