Mandag den 24. september havde 1. års HF’erne deres første projekt- og praktikforløb (POP). For eleverne, der har valgt Mediefag C bød dagen på et spændende besøg hos TV MIDTVEST i Holstebro, hvor nyhedsformidlingen blev sat i fokus.

Eleverne blev introduceret til TV MIDTVEST og hvordan man laver regionalt TV. De blev også klogere på hvilke jobs, der er på en TV-station, hvad arbejdet går ud på og hvilken baggrund medarbejderne har.

Der var også tid til en rundvisning i både Medietanken og begge stationens tv-studier, der danner rammerne om de regionale nyheder samt magasinudsendelserne.

Hvad er projekt- og praktikforløb?
I løbet af de 2 år på HF bliver eleverne udfordret på deres karrierevalg – både hvis de ved præcist, hvad de vil, eller er uafklaret i forhold til fremtiden. Det sker bl.a. via karrierelæring i de enkelte fag samt praktik- og projektperioder, hvor eleverne får kendskab til uddannelser, møder studerende fra forskellige videregående uddannelser og kommer i studiepraktik.