EUX Velfærd

Student og faglært i én uddannelse!

EUX Velfærd

Student og faglært i én uddannelse! EUX Velfærd er en uddannelse for dig, der er målrettet og har talent for at arbejde med mennesker, og som gerne vil holde mulighederne for videreuddannelse åbne.

Ser du dig selv som både faglært og student i fremtiden? Så kan EUX Velfærd på Herning HF være et rigtig godt valg. Her kan du kombinere den klassiske social- og sundhedsassistentuddannelse (SOSU) eller den pædagogiske assistentuddannelse (PA) med en studentereksamen.

I samarbejde med Social & SundhedsSkolen får du både din faglige udvikling i klassiske, gymnasiale fag fra Herning HF og specialiserede fag fra Social & SundhedsSkolen. Derfor er EUX Velfærd også et oplagt valg for dig, som gerne vil holde mulighederne for videreuddannelse åbne.

På EUX Velfærd er uddannelsen baseret på dine ambitioner og interesser for at arbejde med mennesker. Derfor kommer du til at opleve en spændende kombination i undervisningen. De teoretiske fag afprøves nemlig i virkelighed, når du som led i din uddannelse er i praktik.

EUX Velfærd er en erhvervsuddannelse kombineret med fag på gymnasialt niveau, og du bliver dermed faglært student.

Ansøgning
Kontakt Social & SundhedsSkolen, for at ansøge om optagelse på uddannelsen.

Glæd dig til en uddannelse, hvor du:

  • bliver student på en ny måde.
  • veksler mellem skole- og praktikforløb.
  • veksler mellem individuelt arbejde og gruppearbejde.
  • har mulighed for at komme i praktik i udlandet.
  • arbejder med mennesker i alle livets faser.

Opbygningen af EUX Velfærd

Du starter din EUX Velfærd med et Grundforløb 1 eller 2 EUX, alt efter din alder. Læs mere om de forskellige grundforløb og se datoer for holdstart.

Grundforløbet

På grundforløbet bliver du undervist af lærere fra Social & SundhedsSkolen, mens du på hovedforløbet bliver undervist i de gymnasiale fag af lærere fra Herning HF & VUC.

Hovedforløbet

På hovedforløbet er du ansat i fx en kommune eller hos Regionen, og får løn under din uddannelse. Du skifter løbende mellem skole og praktik, så din teoretiske viden bliver omsat i praksis.

Varighed

Uddannelsen til social- og sundhedsassistent med EUX varer 4 år og 7 måneder inklusiv grundforløb.

Uddannelsen til pædagogisk assistent med EUX varer 4 år inklusiv grundforløb.

Se uddannelsens opbygning her.

Efter EUX Velfærd

Når du har afsluttet din EUX Velfærd, kan du søge ind på en videregående uddannelse på samme vilkår som andre studenter, men du kan også vælge at bruge din uddannelse til at gå i arbejde, tjene penge og samle erfaring – og så evt. læse videre på et senere tidspunkt. Mulighederne er mange med en EUX Velfærd; valget er dit!

Book en tid til vejledning eller et besøg hos en studievejleder