fbpx

Ny elev

Velkommen til Herning HF & VUC

Som vi skrev i dit velkomstbrev, finder du her flere informationer forud for din skolestart.

Det er vigtigt, at du har en computer med i skole hver dag (se evt. mulighed for at leje en computer nedenfor).

Ca. en uge før skolestart modtager du dine login-koder. Før du starter hos os, skal du logge ind på skolens systemer – se videoen nedenfor.

Se her, hvordan du logger ind på skolens systemer:

Har du ikke modtaget koder, skal du kontakte skolen. Vores kontor åbner mandag den 31. juli.

Har du problemer med at logge ind, får du hjælp, når du starter i skole. 

Det er allerede nu en god idé at gemme de filer, som du har fra din tidligere skole, på din computer, så de ikke forsvinder, når adgangen til din gamle skole lukker. 

På HF bruger vi Microsoft 365, herunder Teams og OneNote. Skemaet finder du på Ludus.

Bemærk, at de klasselister, som du kan se i Ludus, kan ændre sig helt frem til skolestart. 

I løbet af de første uger har vi planlagt forskellige aktiviteter. Her skal du regne med, at din skoledag er fra kl. 08.10-15.15, selv om der måske står noget andet i Ludus.

Vi glæder os til at se dig til august.

Lej en computer

Har du ikke selv en computer til rådighed, kan du leje en af skolen her. Det koster 1.000 kr. i depositum.

Går du på OBU, FVU eller AVU, kan du låne en computer uden at betale depositum.

De første uger på HF

Den 18/8 skal du have en hel formiddag med NF, hvor I gennem et spændende program bliver introduceret til, hvad man arbejder med i de naturvidenskabelige fag.

Den 24/8 har du en hel dag med dit valgfag: billedkunst, mediefag, musik eller idræt.

Forældreaften

Husk at fortælle dine forældre, at de er inviteret til forældreaften onsdag den 6. september kl. 19. Her vil vi fortælle lidt om hverdagen på skolen, og du kan vise dine forældre rundt.

Introtur

I uge 35 eller 36 skal du på en overnatningstur med din nye klasse. Turen går til området omkring Ry. Det koster 80 kr. at deltage i turen. Skolen sørger for transport til stedet.

Studietur

I 2. HF arrangerer vi en studietur. Vi forventer, at egenbetalingen til studieturen lander på maksimalt kr. 3500,-. Du får mere at vide om studieturen på et senere tidspunkt, også om hvor turen går til.

Statens Uddannelsesstøtte - SU

Hvis du fylder 18 år inden den 1. juli 2023, kan du få SU ved skolestarten. Du skal søge på www.su.dk efter den 1. juli 2023. Her skal du bruge MIT-ID ved indtastningen. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med ansøgningen, kan du kontakte SU-vejleder Marianne Hvidbjerg på msh@hhfvuc.dk eller tlf. 4080 88 42 (fra den 31. juli, hvor skolens kontor åbner efter sommerferien).
Læs mere om SU her. 

Ungdomskort

Ungdomskortet er et personligt periodekort, der giver dig ret til at rejse mellem din skole og din bopæl. Hvis du vil læse mere om ungdomskort, kan du besøge www.ungdomskort.dk. Ved spørgsmål kan du kontakte skolen.  

Persondata

I forbindelse med optagelse på Herning HF & VUC indsamler og opbevarer vi personoplysninger om dig. For eksempel: Navn, adresse, telefonnummer, mailadresse og CPR-nr. Disse data er en forudsætning for optagelsen, og ved at søge om optagelse har du også accepteret, at Herning HF & VUC indsamler, behandler og opbevarer disse personoplysninger.

Her på vores hjemmeside kan du læse mere om, hvilke personoplysninger vi indsamler og opbevarer.

Har du brug for ekstra støtte til at klare hverdagen på skolen?

Du kan søge om specialpædagogisk støtte allerede nu, selv om du endnu ikke har fået svar på, om du er optaget på Herning HF & VUC. På den måde kan vi hurtigere hjælpe dig, når du får svar.

Hvad er SPS?

SPS er specialpædagogisk støtte. SPS skal sikre, at du kan uddanne dig på lige fod med andre, selv om du har en funktionsnedsættelse. SPS er støtte, der kan hjælpe dig i din hverdag på skolen. Støtten kan f.eks. hjælpe med at skabe overblik og struktur over din uddannelse.

På Herning HF & VUC har du mulighed for at få tildelt en SPS-vejleder, som kan hjælpe dig igennem din uddannelse.

Læs mere om SPS på Herning HF & VUC her. 

 

Ordblind på HF? Se med her.

Har du behov for særlige hjælpemidler, kan vi allerede nu søge SPS (SocialPædagogisk Støtte) hjem til dig:

  • Er du ordblind?
  • Har du psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser?

Så send os dokumentation og en samtykkeerklæring hurtigst muligt.

 

Søg SPS

Hvordan søger jeg SPS?

  • Download samtykkeklæringen.
  • Udfyld samtykkeerklæringen og gem den på din computer.
  • Sammen med dokumentation for dine udfordringer sender du samtykkeerklæringen som vedhæftet fil til studievejleder Mette Rabech Langager via sikker post.
    • Vælg emnet ‘Andet’.
  • Nu har du ansøgt om SPS på HF, og vi hjælper dig videre herfra.

Skriv eller ring til os, hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål, kan du kontakte studie- og SPS-vejleder Mette Rabech Langager på eller studievejleder Finn Aaby Nielsen.

Vi glæder os til at se dig på Herning HF & VUC · Brorsonsvej 2 · 7400 Herning.