Af Marianne Andersson Skyum

Som afslutning på et noget specielt skoleår, tog to FVU-fuldtidshold på -  den efterhånden –  traditionelle tur, afsted for at opleve noget lærerigt udenfor Herning VUC.

Denne gang havde vi arrangeret og med Herningsholm Museum, som har til huse i Hernings ældste by bygning, som er fra 1579.

Udover malerier og genstande, som fortæller om livet på heden rummer også en stor samling af Steen Steensen Blichers (1782-1948) skrifter, bøger, breve og sange.  Disse blev skænket af Jeppe Aakjær, som havde en anselig privat samling af Blichers værker. Vi gik i fælles flok til museet, hvor vi blev modtaget af Frode, som var særdeles gæstfri og som serverede kaffe og te for os alle, ved små borde med røde duge, da vi havde en pause. Udstyret med passende spørgsmål - til hver enkelt rum – gik vi rundt og læste og reflekterede over, hvad vi så. Kl. 10 spillede det fine klokkespil “Jyden han er stærk og sej”. Inde i huset så vi bl.a.  fine billeder, et chatol med et hemmeligt rum, en hosekræmmer, et adelsbrev, en riddersal, kunstværker, bogillustrationer, en udstoppet skovsneppe.

Der var så meget både at se på, undres over og tale om. Frokosten – delikate “Cafe Brorson”-sandwiches - doneret af FVU, blev nydt på plænen inden vi tog afsked med Frode, rundede af på volden og gik tilbage til skolen, medens vi hørte klokkespil i det fjerne.

Det havde været en særdeles fin tur, hvor vi alle var blevet klogere - også på at fortiden befandt sig blot en halv time ud ad landevejen.