fbpx

Besøg HF

Har du lyst til at opleve hverdagen på HF i Herning?

Se omgivelserne, mød lærerne og mærk stemningen på Herning HF & VUC med introduktionskursus for elever fra 8. klasse eller brobygning for elever fra 9. og 10. klasse.

På Herning HF & VUC er du velkommen på besøg som elev i 8., 9. eller 10. klasse. Vi vil gerne vise dig vores faciliteter, introducere dig for nogle af lærerne og vores fagpakker. Vi vil også gerne give dig mulighed for selv at mærke, at der på Herning HF & VUC er plads til alle.

"Jeg kan godt lide fællesskabet på Herning HF & VUC. Jeg har lært mange at kende, både lærere og andre elever på tværs af klasserne," siger en af vores elever.

Vi ser frem til at vise dig et åbent, samarbejdende og respektfuldt studiemiljø. Her har vi fokus på positiv forskellighed og faglig nysgerrighed. På Herning HF & VUC kommer du hurtigt til at opleve, at det handler om udvikling af mennesker. Du ikke bliver ikke blot til noget, men til nogen.

"Lærerne er gode til at gøre undervisningen spændende for dig. Det er fedt," siger en af vores elever.​

Kontakt vores studievejledere

Har du spørgsmål om HF?

Hvis du har spørgsmål om HF, er du meget velkommen til at kontakte vores studievejledere.

Er HF din vej videre?

Du kan komme på besøg hos os i nogle dage og følge undervisningen. Her får du også mulighed for at stille alle de spørgsmål, du gerne vil have svar på. F.eks. om stedet, fagene og uddannelsen. Brobygningsforløbene og introduktionskurser planlægger vi i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

På kun 2 eller 3 dage kan du på et brobygningsforløb eller introduktionskursus få et indtryk af hverdagen hos os. Du bliver klogere på de faglige krav og det sociale liv. Du møder forskellige forskellige måder at have undervisning på, og du kan snakke med underviserne. Når du har besøgt os, kan du bedre beslutte, om en HF-uddannelse er det rigtige for dig.

Du kommer i en særlig klasse for brobyggere, hvor dagene blandt andet byder på:

  • Undervisning i forskellige fag
  • Præsentation af vores HF-fagpakker
  • Observation i ”rigtige” HF-klasser
  • Møde med nuværende HF-elever
  • Orientering om optagelse på HF
  • Inspiration til, hvad du kan bruge en HF-uddannelse til.

Start direkte efter 9. klasse
Ser du heller ingen grund til at vente? Så er du velkommen på Herning HF & VUC direkte efter 9. klasse. Klik her for at læse mere om optagelseskravene på den 2-årige HF.

Du er også altid velkommen til at booke tid hos en studievejleder, som kan hjælpe dig videre.

Praktiske oplysninger

Elever fra 8. klasse

Elever fra 9. og 10. klasse

Mødetid
8.30 – 13.30

Mødested den første dag
Den første dag mødes du med vores studievejleder i kantinen. Du finder kantinen, når du kommer op af trappen ved hovedindgangen og fortsætter ligeud.

Kantinen
Mad og drikkevarer kan købes i kantinen. Du kan også selv tage madpakke med. Klik her og læs mere om kantinen.

Transport
Der går bus fra banegården til Herning HF & VUC om morgenen, og om eftermiddagen er det muligt at tage bus fra Herning HF & VUC tilbage til banegården.

Mødetid
8.30 – 13.30

Mødested den første dag
Du mødes med vores studievejleder i kantinen den første dag. Når du kommer ind ad hovedindgangen, fortsætter du op af trappen og går ligeud – så lander du i kantinen.

Kantinen
Du kan enten købe mad og drikkevarer i kantinen eller selv tage madpakke med. Klik her og læs mere om kantinen.

Transport
Der går bus fra banegården til Herning HF & VUC om morgenen, og om eftermiddagen er det muligt at tage bus fra Herning HF & VUC tilbage til banegården.