Studiemiljø og faciliteter

Vi kan blandt andet tilbyde nye undervisningslokaler, en dejlig kantine, lektiecafé og pædagogisk værksted

 

Studiemiljø og faciliteter

Studiemiljø og faciliteter er en vigtig del af hverdagen på Herning HF & VUC. Vi tilbyder bl.a.:

Café Brorson

Vores dejlige kantine er et centralt rum på skolen og et naturligt samlingssted i dagtimerne. I Café Brorson finder du et spændende udvalg af lette retter, salatbuffet, sandwich, dagens ret og meget mere. På infoskærmen i kantinen kan du se ugens menu.

Morgenmad
I tidsrummet fra kl. 7.30 – 8.00 kan du løbe morgenmad i kantinen for bare 10 kr.

Åbningstider
Kantinen er åben alle hverdage fra 7.30 – 13.45.

Undervisningslokaler og studieområder

I alle undervisningslokaler er der naturligvis adgang til trådløst netværk samt interaktive tavler. Vores musiklokale og naturfagslokaler er nyrenoverede og har alt det udstyr, der er brug for i undervisningen.

Vores bygninger byder på forskelligartede læringsrum med mulighed for fordybelse, koncentration, variation, dialog, kreativitet og bevægelse.

Udover undervisningslokaler byder vores bygninger også på åbne områder med plads til gruppearbejde og socialt samvær. Vores store atrium, hvor de forskellige etager er forbundet med trapper og gangbroer, indbyder elever og kursister til at mødes på tværs af klasser og uddannelser.

IT på skolen

For at få adgang til vores trådløse netværk skal du installere programmet Tryllehat. Udenfor døren til IT-afdelingen (lokale A202) er der et USB-stik, hvor du kan hente programmet. Når du har installeret Tryllehat skal du bruge dit UNI-login for at logge på. Du kan bruge Tryllehat til Windows PC, Windows Tablet og Macbooks.

Du får dit eget personlige netværksdrev (P-drev), når du logger dig på vores trådløse netværk. Det er en god idé at gemme dine dokumenter på P-drevet, så du også har dem, hvis du skulle være så uheldig, at din PC går i stykker.

Hvis du har problemer med at logge på vores trådløse netværk, har glemt dit UNI-login, ikke kan logge på Ludus Web eller har brug for hjælp til vores IT-udstyr, er du velkommen til at henvende dig i IT-afdelingen.

Ludus Web
Vi bruger Ludus Web til skemaer, opgaver, fraværsregistrering og meddelelser. Husk at logge på Ludus Web dagligt, så du kan holde dig orienteret om lektioner, opgaver og meddelelser. Vi bruger af og til Ludus Web til at udsende SMS’er. Husk derfor at give Administrationen besked, hvis du får et nyt mobiltelefonnummer.

Sharepoint
Du logger på her:
http://hhfvuc.sharepoint.com/sites/HHFVUC/SitePages/Startside.aspx

Du skal bruge følgende loginoplysninger:
Du skal bruge dit uni-login brugernavn, samt @hhfvuc.dk som brugernavn.

Hvis dit uni-login brugernavn er Bill123, skal du logge på med Bill123@hhfvuc.dk. Adgangskoden til Sharepoint er den samme, som du anvender på skolens netværk.

Lektiecafé

I lektiecafeen har du mulighed for at få lektiehjælp og læse sammen med andre samt få hjælp i udvalgte fag.

Pædagogisk Værksted

På Pædagogisk Værksted får du udleveret de bøger, du skal bruge i undervisningen. Det er også her, du kan kopiere, printe og købe relevante materialer til dit studie.

Pædagogisk Værksted er åbent:

Mandag til torsdag:08.00 – 14.30
Fredag:08.00 – 12.30

Motionsrum for elever, kursister og medarbejdere

I skolens motionrum (i H2 og H3) kan elever, kursister og medarbejdere træne kredsløb, udholdenhed og muskelstyrke.

Der kan trænes fra ca. kl. 07.00 og til kl. 21.30. Hvis man ønsker at træne efter kl. 15.30 kan man, for et depositum på 100 kr., låne en nøgle i receptionen.

Share This