Studieboliger

Studieboliger

En studiebolig / ungdomsbolig er for dig, som er under uddannelse.

Lejehuset.dk, der er en fælles venteliste og et udlejningssamarbejde mellem Boligselskabet Fruehøjgaard, Bomidtvest og FællesBo, finder du mere end 900 studieboliger i Midt- og Vestjylland.

Studieboligerne ligger enten i afdelinger med familieboliger eller i afdelinger, hvor der kun er studieboliger – her er der ofte et særligt studiemiljø.

Du kan se alle studieboligerne på Lejehuset.dk – det er også her du gratis bliver skrevet op til en studiebolig.

Vil du gerne bo tæt på skolen?

Ca. 50 meter fra skolen har FællesBo en afdeling med 99 studieboliger til SU-venlige priser. Læs mere om studieboligerne her. Du kan blive skrevet gratis op til en studiebolig i afdelingen på Lejehuset.dk.

Bor du langt væk fra skolen?

Så kan du måske få pendlerfortrin til en studiebolig. Herning Kommune har en aftale med FællesBo og Boligselskabet Fruehøjgaard om fortrinsret for pendlere til studieboliger.

For at få noteret pendlerfortrinnet på din ansøgning skal du opfylde disse regler:

  • Du skal have bopæl uden for Herning og Ikast-Brande Kommune.
  • Dit uddannelsessted skal være beliggende i Herning Kommune.
  • Du skal have bopæl (folkeregisteradresse) mindst 30 km fra uddannelsesstedet.

Læs mere om pendlerfortrin på Lejehuset.dk. Hvis du har brug for råd og vejledning før du kontakter boligforeningerne kan studievejleder Finn Aaby være behjælpelig.

Øvrige boligportaler

Du kan også bruge disse boligportaler til at søge efter en bolig:

Share This