Skrevet af: erhvervspraktikant Kristian Bligaard

Mandag den 20 november havde vi besøg, af lokalpolitikere fra 10 forskellige partier, som skulle holde en valgdebat. Alle skolens VUC kursister var samlet inde i festsalen til den spændende debat omkring kommunalvalget den 21 november. De 10 lokalpolitikere startede ud med at fortælle, hvem de var og hvad de stod for. Det tog omkring 20 minutter. Efter den lille præsentation fik eleverne mulighed for at stille politikerne spørgsmål.

Her blev der spurgt om vedligeholdelse af cykelstier, deres holdning omkring uddannelser – som førte til et sidespring omkring lærere, mere støtte til elever, den tid som der manglede i skolerne, resurser og den lockout lærerene blev udsat for i 2013. Det viste sig mærkeligt nok, at de fleste af politikerne er, eller har selv været lærer. Der blev også snakket en del om, at vi mennesker brugte for mange penge på bygninger i stedet for os selv. Mennesker ikke bygninger! Specielt spidskandidaten fra De Konservative, Rasmus Norup havde mange argumenter mod netop mennesker ikke bygninger-konceptet. Han mente, at de bygninger vi bygger bliver brugt af os. ”Vi bruger mursten til menneskerne”.

Eleverne fik stillet en del spørgsmål mere, bl.a. om at der var kommet større krav til unge, flere pædagoger i børnehaverne, mere hjælp til folk med diagnoser og så var der også et spørgsmål til de tre højre-orienterede partier, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative om nedskæring på SU.

Til sidst fik hver politiker et minut til at runde af og sige, at det var vigtigt at stemme den 21, og at de jo kunne stemme på politikeren selv.

”Gå ned og stem, det er vigtigt”.

 

Share This