Thomas Alexander Jensen har netop udgivet digtsamlingen Angstens Besættelse på forlaget Brændpunkt.

I 2011 startede Thomas på AVU. Jeg kom fra et efterskoleophold, men startede egentlig fra scratch, da jeg kom til Herning HF & VUC, fortæller Thomas og siger om sig selv, at han ikke var særlig boglig stærk. Faktisk oplevede han for første gang, at der var lærere, som troede på hans evner og potentiale. Han fik god respons og gode karakterer, og det gav blod på tanden til at læse videre.

Efter at have fuldført AVU på det, der svarer til 10. klasse niveau, startede Thomas på HF-enkeltfag. I løbet af det første skoleår blev han imidlertid ramt af social angst i så voldsom grad, at han måtte opgive at fortsætte med klasseundervisningen. Han har dog ikke givet op og læser nu psykologi, engelsk og samfundsfag på HF Netundervisning.

Thomas føler, at angst og depression er genstand for tabu, så det har været svært for ham at tale om det. Men han har kunnet skrive om det – og det gør han godt. Så da han kontaktede forlaget Brændpunkt, var forlaget slet ikke i tvivl om, at de ville udgive hans digtsamling Angstens Besættelse. Forslaget omtaler Thomas’ debut sådan:  http://xn--brndpunkt-h3a.dk/index.php/nyheder/nyheder/

Selvom Thomas har angst bliver han af og til anvendt i reklamefilm. Det kan han godt, for som han siger, så kan han gemme sig bag en rolle. Hans seneste medvirken er for OK Benzin: https://youtu.be/7nAarsArzSE?list=PL952001AD4C232DB1

Thomas er for tiden i gang med endnu en digtsamling og en roman, og samtidig håber han på at fortsætte som freelance skuespiller.

Share This