Dommerkomitéen i Kørners Kunstkonkurrence kom på en svær opgave, da de blandt over 70 indsendte værker skulle udvælge ca. 10 værker til en udstilling på Vejle Kunstmuseum.

To af vores dygtige elever, Louise Høy Henriksen og Karl Oskar Arpaci Dehn, kom igennem nåleøjet og deres værker er blevet udvalgt til udstillingen.

Teamet for årets konkurrence er “Kunstens kritiske stemme” og kriterierne for valget af de i alt 13 værker har været, at værkerne skulle fremstå originale, virkningsfulde og interessante i forhold til at kunne udtrykke eller opfordre til kritisk reflektion.

På ferniseringen, der bliver afholdt torsdag d. 17. maj kl. 16.00, vil det blive afsløret hvilke to af værkerne, som dommernes synes, skiller sig særligt ud.

Læs mere om Kørners Kunstkonkurrence.

Share This