Til kantinen på Herning HF & VUC søges faguddannet køkkenmedarbejder.

Opgaverne er i samarbejde med de øvrige køkkenmedarbejdere:

  • tilberedning af såvel kolde som varme retter, herunder fremstilling af brød og andet bagværk
  • menuplanlægning
  • indkøb af varer
  • varemodtagelse, kontrol og opbevaring
  • ekspedition ved skranke og anretning ved arrangementer
  • kvalitets- og egenkontrol
  • produktudvikling og nye tiltag (f.eks. personalefrokostordning, mulighed for medarbejderne til at tage mad med hjem)

Af vores nye kok forventer vi at:

  • vedkommende er uddannet faguddannet som kok eller cater
  • deltager i alle opgaver i tilknytning til køkkenet
  • udviser ansvarsfølelse og engagement i arbejdets udførelse
  • kan møde tidligt
  • er bevidst om sund kostpolitik
  • er god til at bevare overblikket, kan arbejde under pres og har en god fysik
  • er kreativ i forhold til nytænkning og fastholdelse af produktudbud
  • har kendskab til it
  • er servicemindet og imødekommende
  • kan lide samværet med unge mennesker
  • er fleksibel, omstillingsparat og nyskabende
  • kan yde den bedste service og skabe et godt miljø for elever, gæster og personale

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Aften- og weekendarbejde kan i mindre omfang forekomme.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område, med mulighed for forhandling af tillæg.

Tiltrædelse: primo august 2018

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte kantineleder Tania Lund Gammelgaard på telefon 23 44 82 65.

Ansøgning stiles til rektor Anne Vandsø Madsen og sendes elektronisk til jobmail@hhfvuc.dk. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 25. juni 2018.

 

Herning HF & VUC rummer et 2-årigt HF-kursus, et 2-årigt HF-kursus for unge med Aspergers syndrom, HF-enkeltfag, Almen Voksenuddannelse, Forberedende Voksenundervisning og Ordblindeundervisning. Vi har ca. 800 årselever og 134 engagerede medarbejdere. 

Skolen lægger vægt på faglighed, mangfoldighed og nytænkning, og vores målsætning er at skabe en skole, hvor unge og unge voksne i et anerkendende miljø får mulighed for udvikling, dannelse og uddannelse.

Vi forventer, at du har et ønske om at indgå i et uddannelsesmiljø, hvor teamsamarbejde, uforudsigelighed og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Du kan finde yderligere information om skolen på vores hjemmeside www.herninghfogvuc.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. 

Medmindre du giver os besked om andet, gemmer vi din ansøgning i 6 måneder med henblik på at genoptage ansættelsesprocessen, hvis vi får behov for det inden for dette tidsrum.

Klik her for at læse mere om behandling af personoplysninger når du søger en stilling på Herning HF & VUC.

Share This