Torsdag d. 22. marts blev der holdt en inspirationsdag for vores fuldtids-FVU-hold. Studievejledere og undervisere havde inviteret nogle mennesker, der kunne fortælle om deres oplevelser med at komme til Danmark og lære det danske sprog og den danske kultur at kende.

Vi havde besøg af tre mennesker, der hver især var kommet til Danmark med forskellige baggrunde. De fortalte levende om deres møde med Danmark, sproget og danskerne.

Vigtigt at lære dansk, hvis man vil blive i Danmark
Den første oplægsholder var Inna. Inna er fra Ukraine og har været i Danmark i fem år. Hun fortalte, hvordan hun og hendes mand først arbejdede på en gård, hvor der ikke blev talt dansk. Til at begynde med gjorde det ikke noget – de skulle jo alligevel kun være her et par år for at tjene nogle penge. Men som tiden gik, fandt de ud af, at de nok gerne ville blive her i landet. Og så var det pludselig vigtigt at lære dansk. Det kræver en indsats, men i dag er Innas mand ansat i et firma, der handler en del med bl.a. Rusland og Ukraine. Her fungerer han som en slags tolk ved siden af sit andet arbejde i firmaet.

Inna venter deres første barn. Det vil vokse op som dansker og det har givet nogle overvejelser omkring sproget. Inna fortalte, at det er vigtigt, at de selv taler ukrainsk med barnet. Dansk skal det nok lære i dagpleje og børnehave. Det er det, pædagogerne anbefaler, så barnet lærer begge sprog korrekt.

Fra hjemmelavet tegnsprog til dansk
Den næste oplægsholder var Tatiana fra Rusland. Tatiana kom til Danmark, fordi hun havde mødt en dansk mand. Hun har nu været i Danmark i tre år. Da hun kom hertil, kunne hun ikke et ord dansk – og heller ikke engelsk. Det var meget svært at leve et liv i Danmark, uden at kunne et eneste ord. Hun kunne ikke tale med sin mand, så deres kommunikation foregik med hjemmelavet tegnsprog. Det virkede som en uoverkommelig opgave at lære dansk. Men Tatianas budskab var, at man ikke skal give op. Pludselig kommer det – pludselig kan man huske ordene – pludselig kan man forstå noget af det, der bliver sagt. Og det giver en stor frihed at kunne sproget, at kunne forstå ting omkring sig og at kunne deltage aktivt i samfundet.

Hun har selv arbejdet meget målrettet på at lære dansk. F.eks. havde hun altid et lille hæfte med sig, så hun kunne skrive nye ord, som hun stødte på, i hæftet. Ordene kunne hun så vende tilbage til og øve igen. Et andet fif, som Tatiana selv bruger, er altid at have en iPod med sig. Lige meget, hvad man laver, kan man have headsættet i ørerne og høre dansk. ”Min ven” kaldte hun den.

I dag er Tatiana i gang med uddannelsen til slagter med speciale i delikatesser på UCH i Holstebro. Det giver nye udfordringer med alle fagordene. Her fortalte hun om endnu et trick til at huske de mange nye ord. Find ord på dit eget sprog, der ligner. Hun gav et eksempel med ordet ”lårtunge” (en af de mange udskæringer fra et dyr, som man skal kende som slagter). ”Lår” lyder som det russiske ord ”LOR”, der betyder øre-næse-hals-læge. ”Tunge” kan betyde at være tykke. Det blev med Tatianas huskeregel til ”en tyk øre-næse-hals-læge”.

Det er vigtigt at kunne klokken
Dagens sidste oplægsholder var Peter. Peter er oprindeligt fra Iran, flygtet fra præstestyret fordi han som lastbilchauffør bragte illegale blade med sig fra Europa. Han kom til Danmark med sin familie til Danmark i 1983. Valget faldt på Danmark, fordi han kendte H.C. Andersens eventyr. Efter tre år i Danmark konverterede han og familien til kristendom og brændte dermed alle broer til Iran. Han har dog stadig kontakt til sin familie, men kan ikke rejse tilbage dertil.

Peters oplæg handlede meget om at blive integreret i sit nye land. ”Når I kommer til Danmark, skal I lære klokken” var hans første gode råd. I Danmark er det meget vigtigt at kunne møde til tiden. Det skal man lære som ny her. Som han også sagde: ”Det er os, der er kommet hertil. Ingen har sendt bud efter os. Det er os selv, der skal tage det første skridt”. Han beskrev, hvordan han sagde nej tak til kontanthjælp og var flyttet derhen, hvor det var lettest at få arbejde. Han har arbejdet på vaskeri, på slagteri og som buschauffør. Alle steder har han insisteret på at tale dansk, at tale med sine danske kolleger og ikke bare sidde med de andre, der heller ikke talte dansk.

Peter holdt fast i, at det sagtens kan lade sig gøre at få danske venner. Inviter dem, du lærer at kende. Åbn din dør for danskerne. Server den mad, du selv spiser. Når du besøger dine nye, danske venner, spiser du det, de serverer. Peter er i dag folkepensionist, men arbejder stadigvæk som chauffør. Så kan han fortsat bidrage til det land, der har givet ham et liv i frihed.

Alle tre oplæg var meget spændende og inspirerende. Vi fik nogle forskellige vinkler på det at komme til Danmark, starte forfra med sit liv, lære dansk og finde arbejde eller tage uddannelse.

International tag-selv-bord
Dagen sluttede af med fællesspisning, hvor kursister og undervisere hver især havde taget lidt mad med. Det blev et lækkert tag-selv-bord med mad fra både Østeuropa, Asien, Afrika, Mellemøsten og Danmark.

 

Share This