”Vi har brug for at lære om Danmarks historie. Og det fik vi mulighed for på Moesgaard Museum.”

Sådan lød en af kursisternes evaluering af vores tur til Moesgaard onsdag d. 11. oktober. Og det var netop den danske historie og kultur, som vi gerne ville være med til at give de 70 kursister fra tosprogsholdene en oplevelse af. Kursisten sagde uddybende: ”At kende til den danske historie hjælper mig til at kunne forstå mange ting omkring det danske samfund i dag og til at forstå, hvorfor danskere tænker, som de gør.”

Nogle kursister var meget optagede af det arkitektoniske i udstillingsbygningen og flere var begejstrede for de forskellige medier, der blev brugt på museet til at bringe os tæt på menneskene bag de udstillede genstande.

Busturen til og fra Århus gav rig mulighed for at få snakket med hinanden og kursisterne gav efterfølgende udtryk for, at de var klar på at tage på endnu en lærerig og hyggelig tur til et andet spændende sted i Danmark.

 

Share This