EUX Velfærd

Student og faglært i én uddannelse! EUX Velfærd er en uddannelse for dig, der er målrettet og har talent for at arbejde med mennesker, og som gerne vil holde mulighederne for videreuddannelse åbne.

EUX Velfærd

Fra august 2016 er det muligt at kombinere social- og sundhedsassistentuddannelsen (SOSU) eller den pædagogiske assistentuddannelse (PA) med en studentereksamen.

Det gør du med EUX Velfærd. En ny uddannelse for dig, der er målrettet og har talent for at arbejde med mennesker, og som gerne vil holde mulighederne for videreuddannelse åbne. Med en EUX Velfærd tager du en erhvervsuddannelse kombineret med fag på gymnasialt niveau og bliver dermed faglært student. Det giver dig rig mulighed for at afprøve teorien i praksis, når du som led i din uddannelse er i praktik.

Glæd dig til en uddannelse, hvor du:

  • bliver student på en ny måde- veksler mellem skole- og praktikforløb
  • veksler mellem individuelt arbejde og gruppearbejde
  • har mulighed for at komme i praktik i udlandet
  • arbejder med mennesker i alle livets faser

Opbygning af EUX Velfærd
Du starter din EUX Velfærd med et Grundforløb 1 eller 2 EUX, alt efter din alder. Læs mere om de forskellige grundforløb og se datoer for holdstart.

På hovedforløbet er du ansat i fx en kommune eller hos Regionen, og får løn under din uddannelse. Du skifter løbende mellem skole og praktik, så din teoretiske viden bliver omsat i praksis.

På grundforløbet bliver du undervist af lærere fra Social & SundhedsSkolen, mens du på hovedforløbet bliver undervist i de gymnasiale fag af lærere fra Herning HF & VUC.

Længde: EUX Velfærd (SOSU- eller PA-rettet) varer mellem 4 og 4½ år; inklusiv grundforløb. Se uddannelsens opbygning her.

Efter EUX Velfærd
Når du har afsluttet din EUX Velfærd, kan du søge ind på en videregående uddannelse på samme vilkår som andre studenter, men du kan også vælge at bruge din uddannelse til at gå i arbejde, tjene penge og samle erfaring – og så evt. læse videre på et senere tidspunkt. Mulighederne er mange med en EUX Velfærd; valget er dit!

Ansøgning
Kontakt Social & SundhedsSkolen, for at ansøge om optagelse på uddannelsen

Vil du høre mere om dine muligheder? Klik her for at bestille en tid hos en studievejleder eller ring på telefon 96 27 62 00.

Hør mere om dine muligheder

Share This