Eleverne fortæller ..

Vi har alle en historie. Vi har bedt en række elever fortælle om hvorfor de har valgt at gå på Herning HF & VUC, og hvordan uddannelse har skabt ny fremtid for dem.

Morten Stampe Nielsen er i gang med 2. år på HF Business. Fremtiden er endnu ikke helt på plads, men med HF Business holder han sine valgmuligheder åbne.

Læs hele Mortens historie ..

Morten Stampe Nielsen

HF Business

Den gyldne regel i klassen har været, at vi skal vise respekt for hinandens verdensbilleder. Vi er ikke ens, tænker ikke ens og har ikke de samme holdninger – og det skal man tage hensyn til. Det mantra har vi haft i tankerne igennem de to år, og vi har behandlet hinanden med respekt.

Læs hele Michaels historie ..

Michael Cat

HF Design

Jeg skulle finde en ny ungdomsuddannelse, og jeg gik efter et sted, der kunne tilbyde mig noget hjælp med min ordblindhed. Jeg fandt ud af, at Herning HF & VUC har en ordblinde-afdeling, og det lød som det rigtige sted for mig.

Læs hele Andreas’ historie ..

Andreas F.

HF Klassisk

Både min søster og en af mine kammerater har gået på Herning HF & VUC, og de har givet skolen nogle rigtig gode anbefalinger og givet mig et godt indtryk af skolen. Jeg har nogle kanongode klassekammerater og rigtig gode lærere. Du møder ikke en lærer, som er ligeglad.

Læs hele Andreas’ historie ..

Andreas S.

HF Klassisk

Jeg har valgt den klassiske HF fordi det er et kæmpe plus, at HF kun tager 2 år. Kravet om, at man skal have gennemført 10. klasse før HF giver et mere seriøst og modent miljø, hvilket passer mig godt.

Efter HF kunne jeg godt tænke mig at blive pilot eller lærer. Men HF åbner mange døre, så der er et hav af muligheder, når jeg er færdig til sommer.

Anders

HF Klassisk

 

Jeg har valgt den klassiske HF-uddannelse for at få mest ud af at gå i skole. Jeg kan godt lide, at HF kun tager 2 år, og at der ikke er karakterræs i hverdagen.

Efter HF kunne jeg godt tænke mig at læse videre til politibetjent, eller i hvert fald arbejde med mennesker.

Mads

HF Klassisk

Jeg har valgt HF Business fordi jeg har arbejdet en del med salg og marketing, og det var derfor et naturligt valg at vælge HF Business for at få det teoretiske med også.

Jeg vil gerne være iværksætter, så efter HF Business vil jeg læse til Business Development Engineer (BDE).

Martin

HF Business

Jeg har valgt HF Design fordi det er et rigtig godt udgangspunkt for at læse videre på fx VIA Design. Jeg kan rigtig godt lide, at vi har faste valgfag. Det giver et stærkt sammenhold i klassen fordi vi er sammen i alle fag.

Efter HF Design vil jeg gerne læse videre inden for design og innovation.

Laura

HF Design

Jeg har valgt HF Design for at få en anderledes med stadig gymnasial uddannelse. Det er fedt at kunne få lov til at kombinere de normale HF fag med de mere kunstneriske fag.

Efter HF vil jeg rigtig gerne videre på Kunstakademiets Designskole, Kolding Designskole eller VIA Design, og med HF Design er jeg allerede godt på vej.

Cecilie

HF Design

Jeg har valgt HF Engelsk A fordi jeg gerne vil have engelsk på et højt niveau. Lige meget om du er super dygtig til engelsk eller ej, kan du altid forbedre dit niveau.

HF Engelsk A ligner meget den klassiske HF, du har bare flere engelsktimer, og hvis du er heldig går studieturen på 2. år til London.

Danielle

HF Engelsk A

Jeg har valgt HF Engelsk A for at udfordre mig selv.

Jeg startede på HF for at blive bedre til at have disciplinen til at gøre ting, som jeg ikke bryder mig specielt meget om, og som jeg ikke rigtig kan se formålet med.

Det er også nemmere at finde en elevplads, når man har en gymnasial uddannelse.

Alexander

HF Engelsk A

HF Lektielet er det rigtige valg for mig, fordi der er afsat tid til den daglige forberedelse i skemaet. Som regel er der også tid til at starte på afleveringer på skolen. Når lektierne er klaret når man kommer hjem, kan man også tage på arbejde med god samvittighed.

Efter HF vil jeg læse videre på Syddansk Universitet til radiograf.

Ramja

HF Lektielet

HF Lektielet er det rigtige valg for mig, fordi det er nemmere at få livet uden for skolen til at passe ind.

Inden jeg startede på HF, tog jeg uddannelsen som tandklinikassistent. Jeg vil dog gerne videreuddanne mig til tandplejer, og derfor har valgt HF.

Rebekka

HF Lektielet

Jeg er uddannet skibsassistent, men efter 2 korsbåndsskader var jeg nødt til at skifte retning, og her er HF Voksen første skridt på vejen.

Jeg har valgt HF Voksen, fordi jeg har mulighed for at tilbringe min undervisningstid sammen med jævnaldrende som jeg kan “battle” med.

Michael

HF Voksen

Share This